Synsbeskrivelse
Synsbeskrivelse er vigtigt for at døvblinde kan orientere sig og forholde sig til omgivelserne. Det kan med fordel kombineres med haptiske signaler
Bogen 'Haptiske signaler - 139 nye og kendte signaler 'er en opslagsbog, som indeholder 139 enkle, følbare signaler til synsbeskrivelse for døvblinde. Signalerne gives diskret på ryggen, skulderen eller overarmen og kan laves midt i en samtale uden at forstyrre. Bogen kan bruges til selvstudium sammen med kontaktperson, pårørende eller andre. I den gratis app kan man i korte videoklip se hvordan signalerne udføres.
Med haptiske signaler kan døvblinde og synshørehæmmede følge med i, hvad der foregår. Fx kan man helt diskret få at vide, at tjeneren nu er kommet med maden, at det regner udenfor, eller at der er en person, der gerne vil hilse. Det kan gøre en verden til forskel at få den type information samtidig med alle andre i rummet. Haptiske signaler kan gives samtidig med, at der tales eller bruges tegnsprog.
Med haptiske signaler kan man også få beskrevet ansigtsudtryk, få information om hvilket punkt man er nået til på en dagsorden eller få beskrevet hvordan et rum er indrettet. Alt sammen med simple signaler, der laves på ryggen.
Haptiske signaler opslagsbog kan købes hos DøvBlinde Danmark.
Prisen er:
1 stk.: 89,- kr.
2 stk.: 149,- kr.
Bogen kan bruges til at studere og lære signaler sammen med din kontaktperson eller pårørende. Bogen er fuld af billeder og beskrivelser, som kan suppleres af videoklip af hvert signal i app'en eller på YouTube.
Kontakt DøvBlinde Danmark for bestilling af den fysiske bog.
Køb eller download bogen 'Haptiske signaler - 139 nye og kendte signaler' på den version, der passer dig bedst. Husk også at downloade den gratis app på din telefon. Du finder den der, hvor du plejer at downloade apps.
Hent gratis app - til både Android and iPhone! Søg efter: 'Haptiske signaler' Findes der hvor du downloader dine apps!
Find alle signalerne på YouTube. Videoerne har sin egen kanal som hedder "Hapsignal DK".
Synsbeskrivelse er vigtigt for at døvblinde kan orientere sig og forholde sig til omgivelserne. Det kan med fordel kombineres med haptiske signaler
Tegnsprog og taktilt tegnsprog udføres med hænderne - og aflæses med hænderne af døvblinde, der ikke har nogen synsrest. Få gode råd her
Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.