Gå til indhold

Politisk rammeaftale på handicapområdet skaber bekymring

2. maj landede en politisk rammeaftale på handicapområdet indgået af regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Vi er mange, der frygter, at rammeaftalen er en spareøvelse, og at økonomien kommer til at vægte højere end borgeren. DøvBlinde Danmark holder øje med området. 

Formand for DøvBlinde Danmark Jackie Lehmann Hansen foran skilt ved Christiansborg

2. maj landede en politisk rammeaftale på handicapområdet. Rammeaftalen er indgået af regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Rammeaftalen er delt i to dele.

Første del er initiativer, der skal igangsættes på kort sigt, altså i 2025-2026. Her skal fx kigges på forenkling af merudgiftsydelsen og forenkling til bevilling af bestemte hjælpemidler. I alt er her 18 forskellige initiativer, som aftaleparterne skal kigge på inden for de næste par år. Derudover er der et flerårigt arbejdsprogram. Her skal fx kigges på specialeplanlægningen på det specialiserede socialområde – det er særligt her, vi ønsker, at døvblindeområdet får sit eget specialeområde.

Formand for DøvBlinde Danmark, Jackie Lehmann Hansen, udtaler: "Det er positivt, at der nu er landet en politisk aftale på handicapområdet, men omvendt er vi mange i handicapbevægelsen, der frygter, at rammeaftalen er en spareøvelse, og at økonomien må vægte højere end borgeren. Dette er selvfølgelig noget, jeg sammen med vores Forretningsudvalg og Hovedbestyrelsen holder nøje øje med, og som vi vil reagere på sammen med andre medlemsorganisationer i Danske Handicaporganisationer".

 

Læs mere om…

Kvinde aflæser label med lup

Hvad er døvblindhed?

Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden. 

Årsberetningen 2023

Årsberetningen er klar!

Så er Årsberetningen klar! Læs om årets begivenheder og bliv klogere på formandens visioner for fremtiden. Beretningen fås i flere forskellige versioner og kan downloades her

Døvblinde vandrer sammen med ledsagere i skoven

Arrangementer

DøvBlinde Danmark holder masser af kurser, temadage og udflugter, så du kan altid finde noget, der passer dig. Vi tager hensyn til lyd- og lysforhold og værner om det stærke fællesskab