Gå til indhold

Kreativt ophold

Kreativt ophold på Fuglsangcentret begynder mandag med frokost og slutter torsdag med morgenmad.

Tid og sted


Tid: 16.-19. november

Sted: Fuglsangcentret, Fredericia 

 

Om arrangementet

Der er fire fag at vælge imellem, og du skal vælge et fag:

1. Strikke-værksted
Max fem deltagere
Underviser: Kirsten Nyboe

1. Lær at strikke strømper på en nem måde

2. Begynd på et sjal, Kirsten har flere forskellige, og strik det færdigt derhjemme

3. Strik en halsklud i rillestrik

Du er velkommen til at tage dit eget garn med og det er altid en god ide at have alle dine pinde med.

Kirsten varierer de forskellige temaer til dit niveau, ligesom hun tager garn og pinde med du kan købe.

Du er også velkommen til at tage de strikkeprojekter med som du har brug for hjælp til.

2. Glas-værksted
Max fire deltagere
Underviser: Rita Hansen

På glaskurset arbejder vi med glas i fantastiske farver og former som fx blomster, figurer, skåle, lysestager, billeder eller smykker. Der er flere forskellige modeller at vælge imellem, men det er også sjovt at lave efter sine egne ideer og måske endda nogle blomster, som slet ikke findes i virkeligheden. Mulighederne er mange, og alle kan være med. Der kræves ingen erfaring.

Husk at det ikke er muligt at få alle sine kreationer med hjem den sidste dag, da der skal bruges mange timer på hver brænding. Det er som regel klar til afhentning inden for en uge efter kurset. Det er også muligt at få tingene tilsendt for egen regning.

3. Keramik og Raku-værksted
Max fem deltagere
Underviser: Anni Olsen

Keramik er genstande lavet af ler, som formes og brændes i en ovn, så de bliver hårde og holdbare.

Raku er en japansk brændingsteknik fra 1500-tallet, knyttet til te-ceremonien og te-mesteren Sen no Rikyū.

Ved Raku tages det varme keramik direkte ud af ovnen og lægges i savsmuld. Røgen og varmen skaber særlige farver og krakeleringer.

Resultatet: Hver keramikgenstand bliver unik.

Dag 1: gammeldags keramik

Dag 2: nye teknikker

Dag 3: raku brænding

4. Pileflet-værksted
Max fem deltagere
Underviser Hellemai Toft

Er du frisk på at flette med pil, så har du mulighed for at flette kræmmerhuse, små holdere til lys eller en mindre kurv på fast bund.

Undervisningen på værkstederne begynder mandag eftermiddag.

 

Pris

Kreativt ophold koster 1.800 kr.
Rejseudgifter refunderes til billigste offentlige transport.

 

Tilmelding

Tilmelding senest 1. juli til DøvBlinde Danmark via tilmeld-knappen eller til:
mail@dovblinde.dk
Tlf. 36 38 85 92 

Du får besked senest 20. juli, om du er optaget på kurset.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til Gerd på:
Mobil 24 65 65 69
gerdnielsen@privat.dk

Kursusledere:
Maria Østerbye og Gerd Nielsen

Masser af arrangementer

DøvBlinde Danmark holder løbende kurser, temadage og udflugter for medlemmer. Der er noget for enhver smag - og der tages hensyn.