Hvad er døvblindhed?
Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.
Fra 12. til 19. juli blev der afholdt Nordisk Ungdomslejr hvor unge døvblinde fra Danmark, Sverige og Finland samledes til en inspirerende og aktiv uge på Fuglsangcentret i Fredericia.
Af Maheen Ilyas
Lejren bød på alt fra teambuilding under fangerne på fortet, kulturelle aftener og oplæg til udflugter til Lego House, Tivoli Friheden og H.C Andersen-museet i Odense.
Vi fik mulighed for at dele erfaringer, refleksioner og inspiration fra ungdomsarbejdet i vores forskellige lande. Vi blev også inspireret af et stærkt oplæg fra Jackie Lehmann Hansen, formanden for DøvBlinde Danmark, som fortalte om sit liv som ung døvblind og sit engagement i foreningen. Det var både rørende og motiverende.
Et af højdepunkterne var de kulturelle aftener, hvor deltagerne på skift præsenterede deres lands kultur gennem både viden og underholdning. Særligt det sønderjyske kaffebord, som var en del af den danske kulturaften, var et sikkert hit!
Vi fik også prøvet kræfter med zipline – en slags klatre- og svævebane i højderne, hvor man er fastgjort til en line og skal bevæge sig rundt – samt en gåtur med den hvide stok på forhindringsbanen, på Fuglsangcentrets udendørsarealer. Til de modige var der også mulighed for at få lov til at røre eller holde en vaskeægte levende slange.
Ugen sluttede med en meget positiv og rosende evaluering, og vi nød en hyggelig afslutningsaften med bål og skumfiduser. Vi rejste hjem trætte, men fyldt op med minder, grin og nye venskaber.
En stor tak til alle deltagere og ungdomsudvalget, som gjorde lejren til en uforglemmelig oplevelse!
Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.
Så er Årsberetningen klar! Læs om årets begivenheder og bliv klogere på formandens visioner for fremtiden. Beretningen fås i flere forskellige versioner og kan downloades her
DøvBlinde Danmark holder masser af kurser, temadage og udflugter, så du kan altid finde noget, der passer dig. Vi tager hensyn til lyd- og lysforhold og værner om det stærke fællesskab