Hvad er døvblindhed?
Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.
Alle borgere skal have adgang til samfundskritisk information på lige vilkår. Derfor er DøvBlinde Danmark medstiller af et nyt borgerforslag, der kræver, at alle offentlige pressemøder, hvor der formidles vigtig information, altid tegnsprogstolkes.
Manglende tegnsprogstolkning betyder, at døve og hørehæmmede borgere ikke modtager information på samme tidspunkt som resten af befolkningen. For mange døve er dansk tegnsprog modersmålet, mens dansk lydsprog opleves som et fremmedsprog. Derfor er undertekster ikke nok, når budskaberne er kritiske og skal forstås i realtid.
– Når myndigheder deler samfundskritisk information, må ingen borgere efterlades i uvished. Tegnsprogstolkning er en forudsætning for, at de mange døve og døvblinde som har tegnsprog som deres modersmål, kan få samme rettidige information som alle andre. Det handler om ligestilling, tryghed og helt basale rettigheder, fortæller Jackie Lehmann Hansen, formand i DøvBlinde Danmark
Hvorfor er borgerforslaget nødvendigt?
Offentlige pressemøder og orienteringer bruges ofte i situationer med sundhedstrusler, kriser, beredskab, politiske beslutninger og ændringer i borgernes rettigheder. I dag sker tegnsprogstolkning ustandardiseret eller slet ikke, og det efterlader døve borgere i uvished, mens resten af befolkningen får besked med det samme.
Borgerforslaget adresserer blandt andet:
Når et pressemøde ikke tegnsprogstolkes, udelukkes døve borgere fra samtidig forståelse og dermed fra fuld deltagelse i samfundslivet.
Borgerforslaget kræver, at:
En fast og forpligtende praksis for tegnsprogstolkning vil:
Se borgerforslaget oversat til tegnsprog på Danske Døves Landsforbunds hjemmeside.
Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.
Så er Årsberetningen klar! Læs om årets begivenheder og bliv klogere på formandens visioner for fremtiden. Beretningen fås i flere forskellige versioner og kan downloades her
DøvBlinde Danmark holder masser af kurser, temadage og udflugter, så du kan altid finde noget, der passer dig. Vi tager hensyn til lyd- og lysforhold og værner om det stærke fællesskab