Gå til indhold

Velværeophold 

Tid og sted


Tid: Tirsdag 6. - fredag 9. oktober 2026

Sted: Fuglsangcentret, Fredericia 

 

Om arrangementet

DøvBlinde Danmark holder Ferie med Velvære på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150 i Fredericia.

Tirsdag er der fælles transport fra Fredericia banegård kl. 11.50, hvorefter vi starter med frokost. Fredag er der afrejse efter morgenmaden, og fællesbussen kører kl. 9.25.

På ferien vil der være en vifte af tilbud, men også tid til afslapning. Du får mulighed for at fremstille dine egne velværeprodukter. Vi har valgt fire produkter du kan fremstille: skrubbecreme, badesalt, lavendelposer og rosmarin‑salt.

Der vil være tid til spil, hygge, strik eller andet, du har lyst til. Du kan også bruge Fuglsangcentrets faciliteter som svømmehallen, spabadet og saunaen. Husk derfor gerne badetøj. Der bliver desuden arrangeret gåture.

Hver dag byder på underholdning som sansequiz og lignende, og alle får tilbud om massage.

Ferie med Velvære koster 1800 kr. Transport efter billigste befordring refunderes.
Hvis du ud over en kontaktperson har behov for tolk, bedes du bestille i god tid. DøvBlinde Danmark sørger for centraltolke.

Der er plads til 16 deltagere.

Har du spørgsmål, så kontakt Birgit på:
birgit@bljl.dk
SMS og mobil 21 46 31 18

Tilmelding senest 15. juni via arrangementer på www.dovblinde.dk
Du kan også få tilsendt et tilmeldingsskema ved at skrive til trine@dovblinde.dk eller ringe på tlf. 36 38 85 92

Masser af arrangementer

DøvBlinde Danmark holder løbende kurser, temadage og udflugter for medlemmer. Der er noget for enhver smag - og der tages hensyn.