Kreativ med DøvBlinde Danmark
DøvBlinde Danmark indbyder til årets kreative ophold for medlemmer på Fuglsangcentret. Vi begynder tirsdag med frokost og slutter fredag efter morgenmad. Du kan vælge mellem fagene: Strikkeværksted, glasværksted, smykkeværksted, pilefletværksted. Derudover kan alle få mulighed for at flette et hjerte eller et træ, og der vil være sanseleg, svømmehal, spa og sauna.
Tid og sted
Tid: 12.-15. november 2024
Sted: Fuglsangcentret, Fredericia
Om arrangementet
Kreativt ophold på Fuglsangcentret begynder tirsdag med frokost og slutter fredag med morgenmad. Der er fire fag at vælge imellem, og du skal vælge ét fag:
1. Strikke-værksted
Max 5 deltagere
Underviser: Kirsten Nyboe
Vi skal lave strikke-lækkerier. På strikkeværkstedet kan du vælge at strikke et smalt halstørklæde, en hue eller spiralstrømper. Alt kan varieres i sværhedsgrad og tilpasses dit niveau. Kirsten tager garn og pinde med. Har du et strikkeprojekt, som du gerne vil have hjælp til, tager du det bare med. Ellers er du meget velkommen til at medbringe garnrester og husk pinde i flere størrelser.
2. Glas-værksted
Max 4 deltagere
Underviser: Rita Hansen
På glaskurset arbejder vi med glas i fantastiske farver og former som fx blomster, figurer, skåle, lysestager, billeder eller smykker. Der er flere forskellige modeller at vælge imellem, men det er også sjovt at lave efter sine egne ideer og måske endda nogle blomster, som slet ikke findes i virkeligheden. Mulighederne er mange, og alle kan være med. Der kræves ingen erfaring.
Husk at det ikke er muligt at få alle sine kreationer med hjem den sidste dag, da der skal bruges mange timer på hver brænding. Det er som regel klar til afhentning inden for en uge efter kurset. Det er også muligt at få tingene tilsendt for egen regning.
3. Smykke-værksted
Max 5 deltagere
Underviser: Anni Olsen
For et godt resultat starter vi med en kort gennemgang af værktøj. Anni medbringer sølv til smykkefremstilling og kæder i sølv, stål, gummi og læder til montage. Der kan arbejdes med ferskvandsperler, stenperler, glasperler. Desuden er der smykkesten i glas, der kan bruges til montage på vedhæng, armbånd og fingerringe.
4. Pileflet-værksted
Max 6 deltagere
Underviser Gitte Hansen
Er du frisk på at arbejde med pil, så har du nu muligheden for at fremstille fuglefoderautomater, kræmmerhuse, stativer og juletræer på sokkel. Årstiden inviterer selvfølgelig til flet med lyskæder på hjerter og kugler samt juletræer på fødder. Desuden er der mulighed for at flette kurv på fast bund.
Tirsdag eftermiddag er der tilbud til alle om at flette et hjerte eller et træ. Der vil være sanseleg og mulighed for svømmehal, spa og sauna.
Onsdag aften er der åbent på værkstederne.
Torsdag aften er der afslutningsmiddag.
Kreativt ophold koster 1.800 kr., og rejseudgifter refunderes til billigste offentlige transport.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til:
Gerd
Tlf. 24 65 65 69
gerdnielsen@privat.dk
Kursusledere:
Maria Østerbye og Gerd Nielsen
Tilmelding
Seneste frist for tilmelding er 1. august her på siden eller til:
mail@dovblinde.dk
Tlf. 36 75 20 96
Du får besked senest 20. august, om du er optaget på kurset.
Masser af arrangementer
DøvBlinde Danmark holder løbende kurser, temadage og udflugter for medlemmer. Der er noget for enhver smag - og der tages hensyn.