Gå til indhold

Formandens vinkel

 

 

Tekstversion

Af Jackie Lehmann Hansen, Formand i DøvBlinde Danmark 

For et år siden stod vi sammen med tusindvis af mennesker foran Christiansborg. Vi havde et håb: At politikerne ville lytte og ændre kurs, så handicapområdet kunne få en mere retfærdig og ambitiøs retning.

Desværre må vi i disse dage konstatere, at det er gået den modsatte vej.

En politisk aftale, som regeringen og flere partier indgik sidste forår, har i løbet af året ført til mere bureaukrati og svækket retssikkerheden for mennesker med handicap. Det er nu blevet sværere at få den nødvendige hjælp – og mange oplever, at hjælpen kommer for sent.

Det rammer også døvblinde.

Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at råbe op. Vi har brug for en politisk kursændring. Der skal investeres i viden, faglighed og langsigtede løsninger. Det nytter ikke noget, at økonomistyring og kortsigtede besparelser får lov til at bestemme det hele.

Vi håber, at politikerne snart vil vedtage en stærk og ambitiøs specialeplan for handicapområdet. Det er især vigtigt for mennesker med komplekse handicap – som mange døvblinde har – at de kan få den rette hjælp, uanset hvor i landet de bor.

Det vil være et godt første skridt. Det er aldrig for sent at ændre kurs.

Læs mere om…

Kvinde aflæser label med lup

Hvad er døvblindhed?

Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden. 

En historisk dag for DøvBlinde Danmark

En historisk dag for DøvBlinde Danmark

15. maj blev en historisk og helt igennem festlig dag med reception, masser af glade medlemmer og gæster, som kom til fejring af vores nye navn DøvBlinde Danmark. Over 100 venner og medlemmer af foreningen kiggede forbi og var med til at sætte en fantastisk stemning.  

Døvblinde vandrer sammen med ledsagere i skoven

Arrangementer

DøvBlinde Danmark holder masser af kurser, temadage og udflugter, så du kan altid finde noget, der passer dig. Vi tager hensyn til lyd- og lysforhold og værner om det stærke fællesskab