Gå til indhold

Miniophold 2026

Tid og sted


Tid: Mandag 24. august - fredag 28. august

Sted: Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia

 

Om arrangementet

Vi skal nyde Fuglsangcentrets skønne seværdigheder såsom sansehaven, den lækre pool med spa og bålområdet.

Vi starter ugens miniophold med en lille dans så vi kan få rusket op i hofterne og komme i godt humør. Vi får også en historisk og spændende fortælling om Lillebæltsbroen.

Årets udflugter går til Den Fynske Landsby, som er et frilandsmuseum med bindingsværkshuse fra 1800-tallet. Derefter besøger vi Tidens Samling, som er et hverdagsmuseum for mode, design og indretning i det 20. århundrede. Her må man røre ved de udstillede genstande og prøve noget af det historiske tøj.

Heldagsturen går til Egeskov Slot. Her skal vi nyde de flotte haver og opleve udstillinger med veteranbiler, klædedragter, dukkehuse og meget andet. Bemærk, at der er trapper til første sal og ingen elevator.

På alle udflugter har vi vores egen guide.

Målgruppe: Alle medlemmer i DøvBlinde Danmark

Deltagerpris: 2400 kr.

Kontaktperson eller ledsager: DøvBlinde Danmark søger om refusion for tilmeldt kontaktperson eller ledsager

Tolke: Der vil være centraltolke til stede

Tilmeldingsfrist: 1. maj. Der gives besked hurtigst muligt om tilmelding eller venteliste

Fællesbus: Der vil være mulighed for fælles bus fra og til Fredericia st. ved ankomst‑ og afrejsedagen.

Transportudgifter: Dækkes efter billigste befordring

Kursusledere: Sandie Tvergaard og Rikke Hebsgaard

Tilmelding: Elektronisk på hjemmesiden under arrangementer eller på:

Tlf. 36 75 20 96
mail@dovblinde.dk

Husk at skrive kostbehov og om du bruger rollator eller kørestol.

Ved spørgsmål om arrangementet kontakt Sandie på:
sandieroland@gmail.com
Tlf. 30 11 30 71

OBS: Man skal være selvhjulpen. Det betyder, at man selv skal kunne komme ind og ud af bussen, da der ikke er resurser til ekstra bemanding. Tag gerne en kontaktperson eller en god ven med.

Masser af arrangementer

DøvBlinde Danmark holder løbende kurser, temadage og udflugter for medlemmer. Der er noget for enhver smag - og der tages hensyn.