DØVBLINDE
DANMARK
Medlemsnyt 7
Juli 2025
Årgang 41
· Formandens vinkel om Folkemøde på Bornholm
· Opsamling på landsmødet 2025
· Gode beretninger fra læserne
Månedens
punktbog fra Nota-service
Sommerafslutning
i erfagruppen Vestsjælland
Kære
DøvBlinde Danmark og medlemmer
Gåtur
fra Køge st. til Køge Nord st.
Af Jackie Lehmann Hansen, formand i DøvBlinde Danmark
Lige inden landsmødet i juni, deltog jeg i Folkemødet på Bornholm sammen med vores kommunikationsansvarlige, Nicklas. Med opbakning fra hovedbestyrelsen fik vi mulighed for at repræsentere DøvBlinde Danmark over tre tætpakkede og meget inspirerende dage.
Folkemødet er en årlig begivenhed, hvor politikere, foreninger, virksomheder og borgere mødes til debatter, workshops og samtaler. Det hele foregår i hyggelige rammer i Allinge, men med et seriøst formål: at styrke demokratiet og skabe dialog om de store samfundsudfordringer.
Som repræsentant for både DøvBlinde Danmark og Danske Handicaporganisationer deltog jeg i år i flere paneldebatter, hvor jeg havde mulighed for at give vores perspektiv direkte videre til beslutningstagerne. Ét af højdepunkterne var en debat om arbejdsmarkedet, hvor vi diskuterede, hvorfor mennesker med handicap stadig bliver fravalgt – og hvad vi kan gøre for at skabe flere inkluderende arbejdspladser. Jeg pegede bl.a. på behovet for fleksibilitet, tilgængelige løsninger og en ny måde at tænke arbejdskraft på.
En anden debat, der gjorde stort indtryk på både mig og publikum, handlede om, hvordan systemer og bureaukrati ofte sætter livet på pause for mennesker med handicap. Sammen med Sofie Bloch Nielsen og forsker Emil Falster talte jeg om oplevelsen af at føle sig forsinket i livet, fx i forhold til uddannelse og job, fordi omgivelserne ikke er gearet til vores behov. Det blev en ærlig og personlig samtale, hvor vi fik sat fokus på, hvordan vi kan skabe et samfund, der ser hele mennesket og ikke kun udfordringerne.
Udover min egen deltagelse i paneldebatterne var vi også tilhørere ved vigtige debatter om digital eksklusion, sundhedsreform og universelt design. Bl.a. lyttede vi til, hvordan arkitektur kan bruges til at fremme tilgængelighed for alle, og hvordan digitale løsninger alt for ofte ekskluderer mennesker med handicap.
Vi brugte også tiden på at netværke og tage vigtige samtaler med politikere og samarbejdspartnere. Undervejs mødte jeg både Alternativets Karin Liltorp og Torsten Gejl og fik en god snak om den kommende specialeplan og behovet for døvblindes stemme i socialpolitikken.
Jeg er utrolig taknemmelig for muligheden for at deltage og bringe døvblindes perspektiv i spil dér, hvor beslutningstagerne er til stede. Vi har stadig lang vej igen, men vores deltagelse i Folkemødet viser, at vi er en aktiv del af den demokratiske samtale.
Hvis du vil læse mere om vores dage på Bornholm, kan du finde daglige opdateringer på DøvBlinde Danmarks Facebookside.
Af Jackie Lehmann Hansen
DøvBlinde Danmarks landsmøde 2025 blev holdt på Scandic Opus Horsens, og det var en kæmpe fornøjelse at samle så mange medlemmer, tolke, ledsagere og samarbejdspartnere. Det var fantastisk at mærke gensynsglæden og den stærke fællesskabsfølelse som særligt kendetegner vores forening.
På landsmødet blev den nye politiske handlingsplan for 2026–2029 fremlagt af bestyrelsen og godkendt af medlemmerne. Handlingsplanen sætter retning for vores interessepolitiske arbejde de næste fire år. Den bygger på input fra vores mange tillidsfolk og har fire centrale indsatsområder:
Vi arbejder for ét samlet, centralt sted i Danmark, hvor døvblinde kan få specialiseret hjælp, fx kommunikationsundervisning, psykosocial støtte, mobilitetstræning og hjælpemidler. Centeret skal også have regionale satellitter og udgående teams.
Vi kæmper for, at kontaktpersonordningen bliver styrket og mere ensartet i hele landet. Vi ønsker én samlet visitationsenhed med særlig viden om døvblindhed og en fælles finansieringsmodel, så alle døvblinde får den rette hjælp, uanset bopæl.
Den digitale udvikling forandrer hele tiden vores samfund, både i det offentlige og det private. DøvBlinde Danmark vil arbejde for, at digitaliseringen aldrig stiller døvblinde dårligere, men tværtimod bidrager til at skabe lige muligheder og øget inklusion.
Tolkning er en forudsætning for, at døvblinde kan deltage i samfundet. Vi arbejder for et fleksibelt og samlet tolkesystem med bedre vilkår, mere frihed til at vælge tolk og fokus på uddannelse i taktil tolkning.
Vi valgte også en ny hovedbestyrelse. Jeg er utroligt glad for den store opbakning til det videre arbejde og takker alle kandidater, der valgte at stille sig til rådighed for foreningen.
Jackie Lehmann Hansen, formand, tegnsprog
Anders Fransson, næstformand, tale
Anders Toldshøj, tegnsprog
Anina Belise Sickmann, tale
Dorte Eriksen, tegnsprog
Maria Østerbye, tale
Raziye Acili, tegnsprog
Stefan Kaminski, tale
Gert Weingardt, tale
Kris Rønne, tegnsprog
Nina Ernst, tegnsprog
Tina Wibe, tale
Afslutningsvis vil jeg gerne sige stort tak til alle, der deltog i landsmødet og var med til at gøre det til to gode og effektive dage. Jeg glæder mig til de kommende års arbejde i tæt samarbejde med alle jer, der er engagerede i foreningen.
Af Ilse Bellamy, organisationschef
DøvBlinde Danmarks sekretariat er åbent hen over sommeren, dog holder de fleste ferie i ugerne 29, 30 og 31 hvor der dermed kun er en til to ansatte på kontoret de uger.
I ønskes alle en god sommer!
Af Pia Leth Jensen, bibliotekar
Jens Blendstrup: Gud bliver til
Vi følger Uffe fra hans start på kostskolen Herlufsholm i 1936 til opholdet slutter i sommeren 1945. En periode, hvor han finder ud af, at han er Gud.
Det er en rigtig Jens Blendstrup-bog fyldt med indsigt og humor. Vi er i øjenhøjde med Uffe og hans mange kvaler på Herlufsholm samtidig med, at vi får et tidsbillede af livet som kostskoledreng i 1930'erne og 1940'erne.
Bognummer 425287
5 bind
Af Lisbet Klog
Endnu engang har vi været på vandrekursus – til stor fornøjelse for alle.
Jeg har skrevet i haiku-stil. Det betyder små vers på tre linjer, med henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser.
Stor gensynsglæde
Vandrestøvler på igen
Lille fredagstur
Minus højdeskræk
Vi går på Lillebæltsbro
Nyder smuk udsigt
Frokost: tørt rugbrød
Historier, skøn natur
Til slut lækker is
Morgensvøm og shot
Fin aftensmad, snak og drinks
I Sommerfuglen
Smil i søndagsregn
Vi går frejdigt raskt af sted
Bente styrer flot
Oplevelsestur
Tolk og kontaktpersoner
Hjælper os alle
Super planlægning
Små slikposer, godt humør
Tusind, tusind TAK
Kærlig hilsen til alle
Af Birgit Larsen
Vi fik dejlig mørbradgryde med ris og efter kaffen blev der serveret Magnum-is.
De to dygtige hjælpere Anne Marie og Kirsten havde stået for maden, og det er altid virkeligt lækkert det, de serverer for os. De varter os også rigtigt godt op.
Indimellem og efter maden spillede et 4-mandsorkester. 3 af DøvBlinde Danmarks medlemmer Ole, Jarl og Niels Peter og Flemming der er medlem af DBS. Ole og Jarl spillede på harmonika, Niels Peter på tromme og Flemming på kontrabas.
Flemming, som ejer kontrabassen, fortalte, at den er fra 1850, og han købte den i 1975 for 3.500 kr. Så den er meget værd i dag.
Det var skøn musik og Jarl var også rigtig god til at synge og fortælle små historier omkring musikken.
Det var rigtigt hyggeligt.
Sandie er supergod til at lede erfagruppen, og hun rummer os alle og er altid i godt humør.
Vi sad ved 2 lange borde, og ved vores bord snakkede vi en del om app’en Be My Eyes, som man kan have på sin SmartPhone. Med den app kan man tage et billede, fx ved bordet, og så kan man få oplæst eller beskrevet med tekst, hvad Be My Eyes ser eller viser på billedet.
Vi tog også billeder af os der sad ved bordet, så vi fik synsbeskrevet hvordan vi ser ud. Det fik vi meget sjov ud af.
App’en kan også bruges til at forbinde blinde eller svagsynede brugere, der ønsker hjælp, med frivillige via live video. Så den der modtager opkaldet fx kan fortælle brugeren, om det er en cola eller appelsinvand, brugeren har foran sig. Eller måske holdbarheden på mælken. Det er en rigtig god app og hvis nogen har lyst til at få instruktion i at bruge Be My Eyes, så er I velkomne til at kontakte Telekom i Døvblinde Danmark. Så finder vi en instruktør, som kan lære jer at bruge den.
Sandie sluttede med at fortælle om efterårets program, og efter sommerferien mødes erfagruppen i Aktivitetshuset i Tølløse, hvor første møde er fredag 8. august.
Jeg synes at foreningens erfagrupper er noget af det vigtigste vi har. I erfagrupperne deltager en stor del af foreningens medlemmer og jeg har selv besøgt de fleste grupper og glæder mig hver gang over hvor godt erfagrupperne fungerer. Takket være dygtige erfaledere.
God sommer.
Af Anders Piil
Tak endnu en gang for et fantastisk velorganiseret landsmøde og for godt selskab.
Jeg nåede desværre ikke at udtrykke mig i forhold til paragraf 4.1 – forslaget om, at ’landsmødet holdes hvert fjerde år.’
Jeg er godt tilfreds med, at resultatet blev, at vi fortsat mødes hvert andet år. Det er dejligt.
Hvis det igen bliver med to overnatninger, vil det glæde mig meget. Det er hårdt at køre så mange timer i bus og bil og samtidig være koncentreret i så lang tid.
Og hvis jeg må ønske noget, så ville det være dejligt igen at have musik og dans på programmet, som ved forrige landsmøder. Smiler – der er intet som en god svingom.
Af Bente Ullits Eckmann, indlæg fra RP Nyt
RP = Øjensygdommen retinitis pigmentosa
Med retinitis pigmentosa har man hele tiden et forskelligt syn på tilværelsen. Den ene dag er synet måske gråligt, og den næste dag nærmest gulligt.
Jeg har i mange år haft Charles Bonnet-syndrom – nøj, hvor det lyder fornemt. Jeg ser heldigvis ikke uhyggelige ting, men det kan alligevel være generende, når der er et hav af striber eller dråber, der løber ned foran mit syn. Men jeg ved jo, hvad det er, og at det ikke er farligt.
Kender I det, at man kører et sted og slet ikke kan se noget ud ad vinduet, før nogen siger, at der er rapsmarker på begge sider ad vejen? Så spørger jeg, om vi kan få rullet vinduet ned – og den stærke duft gør, at jeg kan se rapsmarkerne.
Jeg hører dårligt og ser endnu dårligere, men min lugtesans er heldigvis god. Jeg nyder, når jeg kan dufte tjørnen, jeg tror, det er hvidtjørn. Forleden, da jeg gik tur med Pippi, min skønne førerhund, kunne jeg dufte kaprifolier. Jeg så dem for mig, for nogen i min barndom havde dem som hegn ud mod vejen.
Jeg har lige været på ferie hos min familie i Nordjylland, syd for Limfjorden, hvor der er mange stisystemer. Pippi og jeg har svært ved at finde rundt. Men denne gang var jeg heldig. Deres robotplæneklipper havde problemer med at finde tilbage til basen. Lyden, den lavede, når den knoklede rundt for at finde hjem, var en god guide for os.
Når jeg går på stierne her i vores nærområde, kan jeg finde vej ved at kigge op på himlen. Der er nemlig træer langs siderne, så jeg skal bare se efter et lyst V. Sådan lærer vi nok alle at klare os med de sanser, vi har.
Hav en god sommer med masser af solskin og fuglesang.
Torsdag 7. august
Vi mødes kl. 11 på Vestamager metrostation, Ørestads Boulevard 99, København S på gadeplan.
Vi går en afvekslende tur på Kalvebod Fælled ad små veje i Naturpark Amager, hvor vi kommer tæt på den bynære natur. Undervejs finder vi et sted, hvor vi kan spise madpakkerne.
Inden vi slutter kl. 16.00 på Vestamager metrostation, drikker vi kaffe eller te med brød på Traktørstedet Vestamager på Naturcenter Amager.
Turen er på cirka 5 km.
Pris 30 kr.
DøvBlinde Danmark betaler for ledsagernes kaffe og dækker transport.
Tilmelding senest mandag før gåturen til Gerd på:
Tlf. 24 65 65 69
gerdnielsen@privat.dk
Giv besked hvis du bliver forsinket.
Torsdag 14. august kl. 11 - 16
Vi mødes på perronen på Køge Station og finder hinanden der.
Turen går gennem gågaden i Køge, som fører os videre til Ølby. Vi slutter af ved Køge Nord Station.
Undervejs finder vi et sted, hvor vi spiser vores medbragte mad. Der er også toiletter undervejs.
Vi slutter af med kaffe og kage, inden vi går det sidste stykke til Køge Nord Station.
Gåturen er cirka 5,5 km lang.
Turen er for alle aldersgrupper og koster 30 kr. at deltage i. DøvBlinde Danmark betaler for ledsager og transportudgifter.
Tilmelding senest tre dage før til:
Nadia: 50 85 86 85 kun sms
Suzanne: 40 83 70 73 kun sms
vandhunden83@yahoo.com
Erfa = erfaringsudveksling
I alle erfagrupper er kontaktpersoner og ledsagere velkomne.
Kaffe med brød kan købes på mødet og transport tilbydes efter aftale med erfalederen. Nye medlemmer er velkomne.
Dato: Onsdag 3. september kl. 14 - 16
Sted: Sommerlunden, Gl. Rønnevej 14B, 3730 Nexø
Emne: Udflugten er åben for alle medlemmer af DøvBlinde Danmark som bor på Bornholm, hvis nu nogen skulle få lyst til at deltage.
Pris: 30 kr.
Mange hilsner
Maiken Skov Hansen
Tlf. 23 40 92 43
maiken.s.hansen75@gmail.com
Erfagruppen i Nordsjælland holder sommerferie i august.
Vi ses igen 10. september 2025.
Hold øje med opslaget her i Medlemsnyt.
God sommer og på kærligt gensyn!
Susanne
Dato: Tirsdag 2. september kl. 13 - 16
Sted: Egebækhus, Egebækvej 159, Nærum
Emne: Lille gåtur og vi får besøg af Adreana som vil fortælle om sit liv.
Pris: 30 kr. for jer som kommer udefra.
Tilmelding til Birgit på:
Mobil 21 46 31 18
birgit@bljl.dk
Sommerhilsner
Nicoline, Raz, Birgit og Gerd
Dato: Tirsdag 26. august kl. 12.30 - 15.30
Sted: H-huset, Blekinge Boulevard 2, Taastrup
Emne: Må man spise med fingrene?
Samt ønsker til erfamøderne i 2026.
Frist for tilmelding er 16. august til Gerd på:
Mobil 24 65 65 69.
gerdnielsen@privat.dk
Sommerhilsner
Birgit og Gerd
Dato: Torsdag 14. august kl. 13.30 - 16
Sted: Sundheds og træningscenter, Rådhusstræde 10c i Køge.
Emne: ”Spioner og hemmelige missioner under de sleviske krige” spændende foredrag af Kristian Bruhn.
Pris: 30 kr.
Ledsager: Er meget velkommen
Tilmelding: Jeg ringer rundt til jer om fredagen.
Afbud: Husk at melde afbud senest 2 dage før erfamødet.
Venlige hilsner fra
Benedict og Sandie
Mobil 30 11 30 71
Dato: Fredag 8. august kl. 12 - 14.30
Sted: Tølløse aktivitetshus, Nytorv 14, 4342 Tølløse
Emne: Vi får besøg af politiassistent Troels Lund Konggård. Hvordan er det at arbejde i politiet og kan Troels give os gode råd om forhindring i cyberkriminalitet.
Pris: 30 kr.
Ledsager: Er meget velkommen.
Tilmelding: Jeg ringer rundt til jer om mandagen.
Venlige hilsner fra
Sandie
Mobil 30 11 30 71
Vi holder sommerferie i juli og i august.
Vi starter op igen i september.
Jeg vil ønske alle en rigtig dejlig sommer.
Glæder mig til at se jer til september.
Med Venlig Hilsen
Tina Wibe Lensing
Dato: Mandag 11. august kl. 11 - 14
Sted: Apostolske Kirke, Stubbekøbingvej 3B, Nykøbing F
Emne: Vi skal lege med smagssansen.
Pris: 30 kr. The/kaffe og brød.
Tilmelding senest søndag, ugen før mødet på:
Tlf. 21 65 26 30
mariaosterbye@gmail.com
Glæder mig til at se jer
Maria Østerbye
Dato: Tirsdag 26. august kl. 13 - 15.15
Sted: Frivilligcenter & Selvhjælp Svendborg, Lokale 3, Frederiksgade 8, 5700 Svendborg
Emne: Oplæg ved Døvblindekonsulent Rikke Norup om Charles Bonnet syndrom, forkortet CBS. CBS er en tilstand hvor man af og til ser noget der ikke er der. CBS rammer ofte personer med synsnedsættelse.
Kom og hør hvad Rikke ved om CBS og bliv klogere på og mere tryg ved denne tilstand.
Sidste tilmelding: 19. august
Ved tilmelding oplyses behov for kørsel og behov for særlig forplejning.
Der vil være kaffe/the, vand og brød/kage.
Pris: 30 kr. pr. medlem
På snarligt gensyn
Heidi Scherning
Tlf. og sms: 30 88 18 36
raadgiverfyn@icloud.com
Dato: Onsdag 27. august kl. 13 - 16
Sted: Fuglsangcentret, Fredericia
Emne: Vi får besøg af Grethe Dohm som fortæller om ulykken på Haderslev dambåden.
Tilmeldingsfrist 15. august.
Pris: 30 kr.
I ønskes en rigtig god sommer og vi ses i august.
Sommerhilsen fra Eva Olesen
Sms 29 62 81 63
oleseneb@gmail.com
Dato: Onsdag 27. august kl. 13.30 - 16
Sted: Fuglsangcenteret Søndermarksvej
Emne: Vi skal sommerhyggesnakke.
Pris: 30 kr.
Tilmelding senest 13. august
til Lilli Munk Jensen:
Mobil 22 28 98 60
Glæder mig til at se Jer alle
Dato: Onsdag 6. august
kl. 13.30 - 15.30
Sted: Kroen i Røde Kro
Emne: Hør om hvordan man undgår af miste penge ved kontakt tyveri.
tilmelding senest 8 dage før
Mange hilsner
Niels Henrik
Mobil 24 46 57 30
nielstrige@gmail.com
Kære medlemmer
Jeg vil gerne sende jer alle en varm sommerhilsen. Jeg håber, I får nogle dejlige sommerdage fyldt med varme og gode oplevelser.
Erfagruppen holder sommerferie i juli og august. Pas godt på jer selv og hinanden.
Mange sommerhilsener fra Rikke
Dato: Tirsdag 19. august kl. 9.30 - 11.30
Sted: Folkested, Carl Blochs gade 28, lokale 0.3., 8380 Århus
Emne: Vi skal hygge os med 5 på stribe, og der er gevinster på højkant.
Tilmelding senest 8 dage før.
Mvh.
Niels Henrik Jørgensen
Mobil 24 46 57 30
nielstrige@Gmail.com
Dato: Mandag 18. august kl. 13 - 15.30
Sted: Vestfløjen v. Sct. Johs. Kirke, Fredhøj Allé 2, Herning
Emne: ”en stemme fra fortiden”
ved Hans Kristiansen, Århus
Tilmelding til Bente Mejndor:
Tlf. 75 94 44 75
b.mejndor@mail.dk
Vel mødt og kærlig hilsen, Bente
Erfa Nordjylland holder sommerferie i juli og august. Ønsker alle medlemmer og jeres familier en god sommer og glæder mig til vi ses til erfamøde igen.
Dato: Onsdag 10. september
Mange sommerhilsner fra
Mia
95 år
Jean Karen Mygind, Slagelse
Født 29. august 1930
90 år
Ester Holm Tobiassen, Asnæs
Født 3. august 1935
85 år
Karen Margrethe Jensen, Valby
Født 13. august 1940
80 år
Ulla Boe Nielsen, Skodborg
Født 30. august 1945
75 år
Per Morten Mortensen, Ringkøbing
Født 11. august 1950
30 år
Niklas Ahlquist Eriksen, Aalborg
Født 27. august 1995
20 år
Sarah Haugaard, Søtofte
Født 27. august 2005
DøvBlinde Danmark ønsker hjerteligt tillykke med fødselsdagene!
Bent H. H. Madsen, Odense
Født 31. oktober 1923 er død.
Æret være hans minde
af Kirsten Malmbak
Carsten Thorup blev født 4. september 1955 i sit barndomshjem i Grenå. Han gik på døveskolen i Aalborg og blev senere lærling, indtil han fik arbejde på Aarhus Dampvaskeri. Han cyklede til og fra arbejde hver dag – året rundt – for at spare penge op til at kunne købe sig et hjem.
Efter ni år på Aarhus Dampvaskeri blev Carsten desværre fyret på grund af stigende synsproblemer, og han kom på førtidspension.
I forbindelse med en tandemferie ved Rødekro mødte Carsten og jeg hinanden, og snart efter flyttede jeg fra København til Aarhus for at bo sammen med ham. Vi købte en andelslejlighed i Risskov, som ligger nord for Aarhus.
Carstens tegnnavn er SKAK, og allerede som 8-årig begyndte han at spille skak. Gennem årene har han deltaget i talrige skakstævner, bl.a. EM for blinde på Mallorca, EM for døve i Portugal og EM for døvblinde på Castberggård i 1997. Ved netop denne turnering blev Carsten europamester i skak.
Carsten elskede at rejse og har blandt andet besøgt Mexico, Vietnam og Sydafrika. Derudover deltog vi ofte på kurser for døvblinde på Castberggård.
I starten af 2025 fik Carsten konstateret lymfekræft, som lå mellem mavesækken og milten. Omkring februar blev han indlagt på Skejby Sygehus i næsten en måned på grund af den smertefulde sygdom. Lige før påske kom han hjem igen, men flere gange om dagen kom en hjemmesygeplejerske og gav ham medicin.
Carsten fik fred 26. maj 2025.
Ære være Carstens minde.
Find din lokale medlemsrådgiver på DøvBlinde Danmarks hjemmeside, på følgende link:
www.dovblinde.dk/raad-og-stoette/medlemsraadgiver
Medlemsnyt udgives af:
DøvBlinde Danmark
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf. 36 75 20 96
mail@dovblinde.dk
Åben mandag – fredag kl. 9 – 14
Redaktion:
Gerd Nielsen og Nicklas Kleczewski
Kommende udgivelser:
Nr. 8: Deadline 1. august kl. 12. Udgives 27. august
Nr. 9: Deadline 29. august kl. 12. Udgives 24. september
Indlæg til bladet sendes til:
medlemsnyt@dovblinde.dk
DøvBlinde Danmark modtager stof til MEDLEMSNYT inden kl. 12 på deadline-datoen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg.
Medlemsnyt udkommer 12 gange om året i punktskrift, Daisy-lydbog, trykt udgave og mail-udgave.
DøvBlinde Danmarks annonceekspedition:
Agerbakken 21,
8362 Hørning, Tlf. 87 93 37 88
info@handicapinfo.dk
Tryk: FL Reklame
ISSN: 1902-6587
41. årgang