DØVBLINDE
DANMARK
Medlemsnyt 2
Februar 2026
Årgang 42
· Hyggetur med DøvBlinde Ungdom
· Skak og brætspilsmesterskaber
· Netværksgrupper under Telekom
Alice
Agnes Kampps legat for blinde-døve
Månedens
punktbog fra Nota-service
Hyggetur
til Odense Zoo, giraffodring og Odense street food marked
Klub
Øst fejrer 30-års jubilæum
Gåtur
fra Hedehusene til Hedeland
Gåtur
i Hannerup Skov i Fredericia
Gåtur
gennem Vestre Kirkegård og Carlsberg Byen
Klub
Vest udflugt til Koldinghus
Familieweekend på
Castberggård
Invitation
til 500 meter løb i Kroatien
Af Jackie Lehmann Hansen, formand i DøvBlinde Danmark
I 2027 fylder vores forening rundt, nemlig 40 år.
I den forbindelse udarbejder vi en ønskeliste, som skal vise omverdenen, hvad vores medlemmer har af ønsker for fremtiden. Her har jeg brug for dine forslag.
Alle ønsker er velkomne. Det kan være helt konkrete ønsker, som kan opnås på kort tid, men også større visionære mål, der vil tage år at realisere.
Send dine forslag senest 1. april til mig på jackie@dovblinde.dk
Efter deadline gennemgår jeg alle indkomne forslag sammen med foreningens kommunikationsansvarlige, Nicklas Kleczewski. Ud fra jeres forslag sammensætter vi en ønskeliste med 10 ønsker, som vil blive omdrejningspunktet for en kampagne, der lanceres i sommeren 2026. Kampagnen har til formål at samle penge ind til jubilæumsåret. Hvis flere af jeres indkomne forslag peger i samme retning, samler vi dem i en kategori, så ønskelisten repræsenterer så mange som muligt.
Jeg ser meget frem til at modtage jeres ønsker.
På glædeligt gensyn.
Alice Agnes Kampps legat for blinde-døve er til uddeling 4. juni. Både døvblindfødte og døvblindblevne kan søge. Der kan søges om legatportioner på op til 5.000 kr. Der uddeles legater især som støtte til ferieophold. Afslag meddeles ikke.
Ansøgning og samtykkeerklæring skal udfyldes og underskrives, og der skal vedlægges en kopi af din seneste årsopgørelse. Det hele sendes i en lukket kuvert mærket ’AAK-legat’ til:
DøvBlinde Danmark
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Deadline for at søge legatet i 2026 er 14. april.
OBS: Hvis årsopgørelsen mangler, hvis samtykkeerklæringen ikke er underskrevet, eller hvis der mangler oplysninger i ansøgningen, vil ansøgningen ikke blive godkendt af bestyrelsen.
Ansøgningsskemaet og samtykkeerklæring kan fås ved henvendelse til DøvBlinde Danmark eller downloades og printes på følgende link: www.dovblinde.dk/raad-og-stoette/legater/alice-agnes-kampps-legat
Ansøgningen kan også udfyldes online og sendes elektronisk. Ansøgningen bør af hensyn til datasikkerhed ikke indsendes som vedhæftet fil på mail. Samtykkeerklæringen og årsopgørelsen skal fremsendes via brevpost.
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at rette henvendelse til sekretær Trine Dissing på:
Tlf. 36 38 85 92
trine@dovblinde.dk
Af Nadja Christiansen, koordinator for Telekommunikation
Har du brug for hjælp eller vejledning i forbindelse med hjælpemidler, kommunikationsudstyr eller andet IKT-udstyr? Så kan du kontakte Telekom.
Nadja kan træffes mandag til torsdag på:
Tlf. 36 38 85 86
Mobil og SMS 48 88 89 18
nadja@dovblinde.dk
Af Din Patientguide
Ved lang ventetid til undersøgelse eller behandling kan patienter i mange tilfælde få hjælp gennem udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at man kan henvises til et andet behandlingssted, hvis ventetiden i det offentlige er for lang.
Hos Din Patientguide kan patienter og pårørende få gratis og uvildig rådgivning om rettigheder, ventetider og muligheder i sundhedsvæsenet. Rådgiverne hjælper med at skabe overblik over, hvornår retten gælder, og hvordan man tager næste skridt i sit forløb.
Rådgivningen er landsdækkende og tilgængelig både telefonisk, via chat og på den digitale portal.
Tlf. 70 90 70 70
Hjemmeside: www.dinpatientguide.dk
Åbningstider: Hverdage kl. 8–12 og 15–18, lørdage kl. 9–12
Solsikkelinjen hos Udbetaling Danmark er for borgere med usynlige handicap, der har brug for ekstra ro og tålmodighed i rådgivningen om pension, opkrævninger eller familieydelser. Rådgiverne er særligt uddannet til at give en mere hensynsfuld betjening. Linjen giver ikke særlige rettigheder, men gør dialogen med det offentlige mere tryg.
Hvis du har spørgsmål om din pension kan du ringe til Udbetaling Danmarks Solsikkelinje på:
Tlf. 70 10 10 82
Af Rita Cecilie Breil Varmby
Som det er bekendt for nogle af os, sker der forandringer i KIK.
Fra marts måned i år lukker deres fysiske butik, da den er for dyr i drift, men fortvivl ikke. Vi kan stadig købe vores hjælpemidler på internettet. De af os, som ikke bruger nettet, kan fortsat ringe og lave en aftale med ekspedienterne om køb af varer, som vi plejer, da lageret ikke lukker.
Vi kan også ringe for blot at blive orienteret om, hvilke varer der stadig kan købes, og høre om nye opfindelser for personer med synshandicap.
Af Lasse Andreas Sand Gluud, bibliotekar
Kom tæt på Mathias Gidsel og Simon Pytlick, to af dansk håndbolds største stjerner. Læs om deres rejse fra GOG til Bundesligaen og det danske landshold, sejre, udfordringer og unikke samspil.
Bognummer 426009
Ca. 8 bind
Lørdag 9. maj
Vi starter i Ungdomshuset Odense lige overfor togstationen, på Nørregade 60, hvor husets køkken byder på sandwich og drikke.
Herefter tager vi en offentlig bus til Odense Zoo. Her får vi en guidet rundvisning bag kulisserne, med adgang til områder, der normalt er lukkede. Undervejs bliver der mulighed for at fodre girafferne og røre ved både udstoppede og levende dyr. Efterfølgende vil der også være tid til at udforske parken på egen hånd.
Efter Zoo tager vi til Storms Pakhus, Odenses street food marked. Her får vi hver især et eventyrkort til køb af mad og drikke, og vi finder et roligt sted at sidde.
Når vi er færdige ved Storms Pakhus, er dagens program slut.
Pris: Dette arrangement kan du deltage i for kun 250 kr.
Transport: DøvBlinde Danmark dækker transport til og fra Odense efter billigste befordring.
Overnatning: Der er mulighed for at vælge at overnatte på Cabinn, der ligger lige ved Odense st. Hvis man ønsker at overnatte på Cabinn, skal dette vælges ved tilmelding.
Vi sørger for central tegnsprogs- og taletolk.
Man skal enten selv være i stand til at komme rundt i Zoo og på Storms Pakhus eller have en ledsager med til at hjælpe en.
Alle steder er handicapvenlige. Dog skal man i Ungdomshuset benytte bagindgangen hvis man benytter kørestol.
Sidste tilmeldingsfrist: Søndag 5. april
Tilmeld dig via knappen på DøvBlinde Danmark hjemmesiden under arrangementet eller kontakt:
mail@dovblinde.dk
Tlf. 36 38 85 92
Betaling sker efter endt tilmelding.
· Kl. 11.00 Mødes i Ungdomshuset: Velkomst, præsentation og sandwich
· Kl. 12.30 Fælles afgang til Odense Zoo
· Kl. 13.00 Rundvisning i Odense Zoo
· Kl. 17.00 Mødes ved indgangen til Zoo og tager mod Odense centrum
· Kl. 17.30 Aftensmad i Storms Pakhus
· Kl. 19.00-20.30 Dagens program slutter. Dem, der overnatter, bliver indlogeret på Cabinn
· Kl. 7.00-10.30 Morgenmad
· Kl.11.00 Seneste tidspunkt for udtjekning og aflevering af værelsesnøgler
· Ungdomshuset Odense: Nørregade 60, 5000 Odense C
· Odense Zoo: Søndre Boulevard 306, 5000 Odense C
· Storms Pakhus: Lerchesgade 4, 5000 Odense C
· Cabinn Odense: Østre Stationsvej 7, 9, 5000 Odense C
Vi håber at I er dyreglade og klar til en dag under den åbne himmel.
På snarligt gensyn
Ungdomsudvalget
Af Adreana Malmquist
Jeg deltog for første gang i skak og brætspilsmesterskaberne i weekenden 8. - 11. januar 2026 på Fuglsangcentret.
Vi var i alt 12 døvblinde deltagere samt vores tolke og kontaktpersoner.
Nogle havde tilmeldt sig skakturneringen, andre kun brætspil, og nogle deltog i begge dele. Weekenden var arrangeret af Suzanne Dalsgaard og Peter Ryberg. Dommeren i skakturneringen var Allan Thesbjerg.
Mange af de brætspil, vi spillede, havde jeg aldrig prøvet før. De to kursusledere var gode til at lære os reglerne, og nu kan jeg spille backgammon, yatzy og fire på stribe.
Der blev også tid til en gåtur og en tur i svømmehallen.
Om lørdagen fejrede vi Alice Argirs fødselsdag.
I brætspilturneringen kom Niklas Eriksen på førstepladsen. Jeg kom på andenpladsen og Melissa Harman kom på tredjepladsen.
Danmarksmesterskabet i skak blev igen i år vundet af Claus Leonhardt Jørgensen. Tim Johansen blev nummer to og Kris Rønne nummer tre. Stort tillykke til alle.
Alle der deltog i år ser nu frem til næste års arrangement, som bliver fra 7. til 10. januar 2027 på Fuglsangcentret.
Af Marina Andjelkovic Larsen
13. januar var jeg til casting på DRs populære tv‑program, Bagedysten, hvor deltagerne konkurrerer i at bage kreative og nytænkende kager.
Efter flere år med opfordringer fra mine veninder om, at jeg skulle kaste mig ud i det, stod jeg her pludselig. Det var næsten ikke til at tro.
Det var spændende og sjovt at få en fornemmelse af hele setuppet og at skulle tænke ud af boksen. Der blev brugt meget tid på at bage og smage igen og igen. Der røg også et par kilo på. Smiler.
Undervejs i castingen fik vi lov til at smage hinandens kager, og min kage blev anerkendt som en af de gode. Det betyder meget for mig, fordi jeg ofte tænker det værste om mig selv. Min kage var en chokoladekage med hindbærsirup, og med panna cotta‑creme og hindbær på toppen.
Efter castingen fik jeg besked om, at jeg desværre ikke var gået videre til optagelserne, men det er også helt i orden. Jeg har stor respekt for de deltagere, der er med i programmet.
Det var en fin og dejlig oplevelse at være med til castingen. Jeg er glad for, at mine veninder opfordrede mig til at søge og skubbede lidt til mine grænser. Det viser, at man kan mere, end man selv tror.
Af Nadja Christiansen, koordinator for Telekommunikation
Har du spørgsmål til navigation på pc, tablet eller mobil? Oplever du udfordringer med IT-udstyr, eller har du andre tekniske problemer? Så har du mulighed for at melde dig til en af foreningens netværksgrupper rundt om i landet.
I netværksgrupperne tages der udgangspunkt i deltagernes konkrete tekniske problemstillinger, men der kan også være fokus på generelle og aktuelle emner som tilgængelighed og hjælpemidler.
Hvis du ønsker at deltage, kan du kontakte
Nadja på:
Tlf. 48 88 89 18 eller
nadja@dovblinde.dk
Fredag 6. marts fylder Klub Øst 30 år
Det fejrer vi i H-Huset i Taastrup kl. 13 – 16 med kaffe og lagkage.
Ole Braband og Ella Schäffer vil fortælle historien om, hvordan Klubben for døvblinde og tolke af 1866 skiftede til Klub Øst.
Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag.
Sidste frist for tilmelding er torsdag 26. februar til Trine Dissing på:
Tlf. 36 38 85 92
Trine@dovblinde.dk
Hilsen fra Raz og Ella
Efter vinteren er det tid til at snøre vandrestøvlerne og komme ud i den friske forårsluft.
Vi mødes kl. 11 ved Hedehusene st. og går først til Minijernbanen i Hedeland, 1,9 km fra stationen. Her holder vi en kort pause, før vi går rundt i området. Der er toilet på stedet.
Vi går videre til trolden Glade Anders, som ligger 1,8 km længere væk. Der spiser vi vores medbragte madpakker. Vi slutter af ved Byens Bager i Hedehusene kl. 16 og siger tak for en god dag.
Turen er på 7,8 km.
DøvBlinde Danmark betaler for ledsager og transportudgifter.
Tilmelding senest tre dage før til Suzanne:
SMS 40 83 70 73
Vandhunden83@yahoo.dk
Gåturshilsner
Suzanne Dalsgaard
Lørdag 21. marts kl. 11-15
Vi mødes ude foran indgangen til Fuglsangcentret og går 5 km i Hannerup Skov.
Medbring madpakke, drikkedunk og kage.
Centraltolk er bestilt.
DøvBlinde Danmark dækker transport til ledsagere.
Alle er velkomne.
Vi glæder os til at se jer.
Tilmeld dig senest 18. marts til:
Stine: SMS 60 13 57 19
Stefan: Mobil og SMS 40 54 13 37
Med venlig hilsen
Stefan og Stine
Torsdag 9. april
Vi mødes kl. 11 på Sydhavn S-togsstation inde i forhallen på gadeplan.
Turen går fra syd til nord gennem Vestre Kirkegård, som er Danmarks største begravelsesplads. Undervejs passerer vi bl.a. Tove Ditlevsens grav og ’Det røde Hav’, hvor Stauning, Anker, J.O. Krag, Ritt og en masse andre røde politikere ligger begravet. Efter vi har spist vores medbragte madpakker, går vi gennem Carlsberg Byen med J.C. Jacobsens Have og Elefantporten. Til slut passerer vi Enghave Parken for at nå frem til Folkehuset Absalon på Sønder Boulevard 73, hvor vi får kaffe og kage.
Turen slutter ved Enghave Plads metrostation senest kl. 16.
Turen er på 5,5 km.
Pris 30 kr.
DøvBlinde Danmark betaler for ledsagernes kaffe og dækker transport.
Tilmelding senest mandagen før gåturen til Gerd på:
Tlf. 24 65 65 69
gerdnielsen@privat.dk
Giv besked, hvis du bliver forsinket
Onsdag 6. maj
Information om udflugten
kommer i Medlemsnyt 3.
Med venlige hilsner
Lilli og Stine
Dato: 12.
- 14. juni
Sted: Castberggård, Østerskovvej 1, 8722
Hedensted
Der vil være forskellige aktiviteter på programmet, herunder orienteringsløb med poster, banko samt information om DøvBlinde Danmark. Derudover vil der være et fagligt oplæg, og vi arbejder på at få en psykoterapeut med.
Det endelige program for weekenden vil blive sendt ud efter tilmeldingsfristen.
Tilmeldingsfrist: 20. april
Vi glæder os til at
se jer
Mvh. Marina og Nina
Mandag 24. august -
fredag 28. august
Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia
Vi skal nyde Fuglsangcentrets skønne seværdigheder såsom sansehaven, den lækre pool med spa og bålområdet.
Vi starter ugens miniophold med en lille dans så vi kan få rusket op i hofterne og komme i godt humør. Vi får også en historisk og spændende fortælling om Lillebæltsbroen.
Årets udflugter går til Den Fynske Landsby, som er et frilandsmuseum med bindingsværkshuse fra 1800-tallet. Derefter besøger vi Tidens Samling, som er et hverdagsmuseum for mode, design og indretning i det 20. århundrede. Her må man røre ved de udstillede genstande og prøve noget af det historiske tøj.
Heldagsturen går til Egeskov Slot. Her skal vi nyde de flotte haver og opleve udstillinger med veteranbiler, klædedragter, dukkehuse og meget andet. Bemærk, at der er trapper til første sal og ingen elevator.
På alle udflugter har vi vores egen guide.
Målgruppe: Alle medlemmer i DøvBlinde Danmark
Deltagerpris: 2400 kr.
Kontaktperson eller ledsager: DøvBlinde Danmark søger om refusion for tilmeldt kontaktperson eller ledsager
Tolke: Der vil være centraltolke til stede
Tilmeldingsfrist: 1. maj. Der gives besked hurtigst muligt om tilmelding eller venteliste
Transportudgifter: Dækkes efter billigste befordring
Kursusledere: Sandie Tvergaard og Rikke Hebsgaard
Tilmelding: Elektronisk på hjemmesiden under arrangementer eller på:
Tlf. 36 75 20 96
mail@dovblinde.dk
Husk at skrive kostbehov og om du bruger rollator eller kørestol.
Ved spørgsmål om
arrangementet kontakt Sandie på:
sandieroland@gmail.com
Tlf. 30 11 30 71
OBS: Man skal være selvhjulpen. Det betyder, at man selv skal kunne komme ind og ud af bussen, da der ikke er resurser til ekstra bemanding. Tag gerne en kontaktperson eller en god ven med.
Lørdag 19.
september
Foreningen af
døvblinde i den nordkroatiske by Varazdin har igen i
år sendt DøvBlinde Danmark en invitation til vores medlemmer. De inviterer til
deres gå‑race,
som forventes at være på 500 meter
ligesom sidste år. Løbet kaldes ’Skridt
for skridt i mørke og stilhed’.
Tilmelding til løbet åbner sidst i februar, og foreningen fortæller at flere oplysninger kommer senere.
Mere info forventes at kunne findes på
hjemmesiden: www.ugsovarazdin.hr/en
DøvBlinde Danmark er ikke med til at
arrangere løbet, så hvis du ønsker at deltage, skal du selv melde dig til og
selv stå for rejsen.
Hvis du har spørgsmål,
er du velkommen til at tage direkte kontakt til Jelena Turk fra den kroatiske
forening på jelena.turk@ugsovarazdin.hr
Erfa = erfaringsudveksling.
Kaffe med brød kan købes på mødet og transport tilbydes efter aftale med erfalederen. Nye medlemmer er altid velkomne.
I alle erfagrupper er kontaktpersoner og ledsagere velkomne.
Dato: Onsdag 4. marts kl. 14 - 16
Sted: Sagahuset, Sagavej 2, 3700 Rønne
Emne: Vi vil snakke om ideer til udflugter og formanden deltager online fra kl. 15. Der er åbent for alle medlemmer af DøvBlinde Danmark som bor på Bornholm, hvis nu nogen skulle få lyst til at deltage
Pris: 30 kr.
Mange hilsner
Maiken Skov Hansen
Tlf. 23 40 92 43
Dato: Onsdag 18. marts
Spisning: Kl. 12 - 13
Erfamøde: Kl. 13 - 15
Sted: Fælleshuset, Sejlgårdspark 117, 3520 Farum.
Emne: Nadja - adopteret fra Korea
DøvBlinde Danmarks nye koordinator for Telekommunikation,
Nadja Christiansen, holder et oplæg om sit liv som adopteret fra Korea. Vi får
et unikt indblik i det helt særlige ved at være adopteret fra en anden kultur
Tilmelding til arrangementet, samt til evt. kørsel med taxa tur og retur skal ske til Susanne på:
Mobil og SMS 60 43 19 91
susanne.loecke@gmail.com
Susanne Løcke
Dato: Tirsdag 3. marts kl. 13 - 16
Sted: Egebækhus, Egebækvej 159, 2850 Nærum
Emne: En lille gåtur og vores nye koordinator, Nadja Christiansen, vil præsentere sig og fortælle mere om hvad Telekom kan hjælpe med
Pris: 30 kr. for jer der kommer udefra
Tilmelding til Birgit på:
Mobil 21 46 31 18
birgit@bljl.dk
Dato: Tirsdag 10. marts kl. 12.30 - 15.30
Sted: Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Emne:
Fuglene og deres stemmer, ved Andreas Møller Petersen
Tilmelding: Senest 27. februar til Gerd:
Mobil og SMS 24 65 65 69
gerdnielsen@privat.dk
Mange hilsner
Dato: Torsdag 12. marts kl. 13.30 - 16.00
Sted: Sundheds- og træningscenter, Rådhusstræde 10c, 4600 Køge
Emne: Besøg af Stine Skovbo, som er viceforstander på Julemærkehjemmet. Stine fortæller om deres vigtige indsats for børn med lavt selvværd, mobning og ensomhed. Hun vil også fortælle om børnenes 10 ugers ophold, hvor der er fokus på trivsel, sunde vaner og at styrke deres selvtillid
Pris: 30 kr.
Tilmeldning: Benedict ringer rundt til jer om søndagen mellem kl. 12 og 15
Afbud: Husk at melde afbud senest 2 dage før erfamødet
Venlige hilsner fra
Benedict
og Sandie
Tlf. 30 11 30 71
Dato: Fredag 6. marts kl. 13.30 - 16.00
Sted: Aktivitetshuset, Nytorv 14, 4340 Tølløse
Emne: Pårørendedag
Vi får besøg af ægteparret Steen og Susanne Løcke, som fortæller om det at leve
sammen som pårørende og døvblind. Vi bliver inspireret af deres måde at
håndtere udfordringer på, og hvordan de har fundet en god balance i deres liv.
Invitér gerne en af dine nærmeste pårørende med
Tlf. 30 11 30 71
Dato: Mandag 2. marts kl. 14 - 16
Sted: Cafeen på Solgaven, Flagspættevej 1, 4700 Næstved
Emne: Nadja kommer og fortæller om at være adopteret fra Korea
Pris: 30 kr. for kaffe, te og brød
Tilmelding senest søndag ugen før mødet på:
Mobil 20 34 51 78
twp2@live.dk
Jeg glæder mig til at se jer
Med venlig hilsen
Tina Wibe Lensing
Dato: Mandag 9. marts kl. 11.00 - 14.00
Sted: Apostolske Kirke, Stubbekøbingvej 3B, 4800 Nykøbing F
Emne: Vi skal lege med hændernes følesans
Pris: 30 kr. for te, kaffe og brød
Tilmelding senest søndagen før mødet på:
Tlf. 21 65 26 30
mariaosterbye@gmail.com
Glæder mig til at se jer
Maria Østerbye
Dato: Tirsdag 24. marts kl. 13.00 - 15.15
Sted: Frivilligcenter Kvægtorvet, Frederiksgade 8, 5700 Svendborg
Emne: Sorgterapeut Bettina Hedegaard kommer med et oplæg om sorg ifm. tab af færdigheder og forandrede livsomstændigheder.
Det er ikke bare svært og særdeles sorgfuldt at miste sit syn og
hørelse. Vi mærker også at sorgen kommer igen og igen hver gang der sker et
skred og synet og/eller hørelsen bliver dårligere. Kom og vær med. Det er et
vigtigt emne at få talt om, og det er vigtigt at mærke, at vi ikke er alene om
at have det svært. Det bliver sårbart, men vi er der sammen
Tilmeldingsfrist 20. marts
Tlf. og SMS 30 88 18 36
Venlig hilsen
Heidi Scherning
Dato: Onsdag 25. marts kl. 12 - 15
Sted: Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia
Emne: Døvepræst Irene Schjødt fortæller om fem piger som blev myrdet af Jack the ripper i London i 1800-tallet. Kom og hør den spændende fortælling
Pris: 30 kr.
Tilmeldingsfrist: 11. marts
Hilsen Eva Olesen
SMS 29 62 81 63
oleseneb@gmail.com
Dato: Onsdag 11. marts kl. 13.30 - 16.00
Sted: Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia
Emne: Vi quizzer
Pris: 30 kr. for kaffe og kage
Tilmelding: Senest 1. marts til Lilli
Mobil 22 28 98 60
Jeg glæder mig til vi ses
Dato: Onsdag 4. marts kl. 13.30 - 15.30
Sted: Hotel Røde Kro, Vestergade 2, 6230 Rødekro
Emne: Dorte kommer og fortæller om reglerne for flex- og handicapkørsel i Syddanmark
Tilmelding senest 8 dage før
Mange hilsner
Niels Henrik
Mobil 24 46 57 30
nielstrige@gmail.com
Dato: Tirsdag
31. marts kl. 13.30 - 16.00
Sted: Exnersgade
4, lokale 4 på 2. sal, 6700 Esbjerg
Emne: Heidi Fjord Juhl fortæller om arbejdet på Esbjerg Krisecenter
Pris: 30 kr. for kaffe, kage og brød
Tilmelding: Ring ved afbud
Jeg glæder mig til at se jer
Kh. Rikke Hebsgaard
Mobil 26 62 31 97
Rikkehebs@gmail.com
Dato: Tirsdag 17. marts kl. 9.45 - 12.30
Emne: Teamleder Benny vil vise os rådhuset. Vi mødes ved vagten ved hovedindgangen kl. 9.45
Tilmelding senest 8 dage før
Mvh.
Niels Henrik Jørgensen
Mobil 24 46 57 30
nielstrige@Gmail.com
Dato:
Mandag 16. marts kl. 12.00 - 15.30
Sted: Vestfløjen v. Sct. Johs. Kirke, Fredhøj Allé 2, 7400 Herning
Emne: Vi fejrer erfagruppens 30-års jubilæum
Denne dag mødes vi kl. 12.00 og slutter kl. 15.30. DøvBlinde Danmark giver middag og vi vil hygge os sammen. Vi får besøg af vores formand, Jackie Lehmann Hansen, og andre gæster. Af hensyn til maden er tilmeldingsfristen fredag 6. marts
Tlf. 75 94 44 75
Mobil 20 24 69 19
b.mejndor@mail.dk
Festhilsener, Bente Mejndor
Dato:
Onsdag 4. marts kl.
10.00 - 13.00
Sted:
De frivilliges hus, 1. sal, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg
Emne:
Spillet Blingo
Vi skal spille Blingo og have en hyggelig dag sammen. Tag gerne to små gaver med til spillet
Pris: 30 kr. for kaffe og brød
Tilmelding: Senest 25. februar til Mia:
Mobil 22 50 77 61
Mange hilsener
Mia
100 år
Mary Caird Ørsted-Petersen, København
Født 2. marts 1926
100 år
Verny Brunsholm, Sæby
Født 11. marts 1926
95 år
Tonny Kruse Kristensen, Korsør
Født 19. marts 1931
95 år
Holger Johannes Larsen, Ølgod
Født 27. marts 1931
90 år
Birgit Suhr Jensen, Stubbekøbing
Født 20. marts 1936
90 år
Dorris Møller, Kalundborg
Født 24. marts 1936
85 år
Anne Theil Olsen, Næstved
Født 13. marts 1941
70 år
Tove Vibeke Olesen, Faxe
Født 2. marts 1956
50 år
Eman Abdulrazzak Shamkhi,
Valby
Født 22. marts 1976
DøvBlinde Danmark ønsker hjerteligt tillykke med fødselsdagene!
Henning Alf Hjæresen Madsen, Odense
Født 7. april 1928 er død
Jytte Langelykke Poulsen, Svendborg
Født 1. november 1929 er død
Leon Oluf Sønnichsen, Aarhus
Født 15. juli 1934 er død
Æret være deres minde
Medlemsnyt udgives af:
DøvBlinde Danmark
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf. 36 75 20 96
mail@dovblinde.dk
Åben mandag - fredag kl. 9 - 14
Redaktion:
Gerd Nielsen og Nicklas Kleczewski
Kommende udgivelser:
Nr. 3: Deadline 27. februar kl. 12. Udgives 25. marts
Nr. 4: Deadline 27. marts kl. 12. Udgives 22. april
Indlæg til bladet sendes til:
medlemsnyt@dovblinde.dk
DøvBlinde Danmark modtager stof til MEDLEMSNYT inden kl. 12 på deadline-datoen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg.
Medlemsnyt udkommer 12 gange om året og fås i følgende udgaver: punkt, Daisy-lydbog, trykt og mail.
DøvBlinde Danmarks annonceekspedition:
Agerbakken 21,
8362 Hørning, Tlf. 87 93 37 88
info@handicapinfo.dk
Tryk: FL Reklame
ISSN: 1902-6587
42. årgang