Yogadag med DøvBlinde Danmarks Familienetværk

Tid og sted
Dato: 17. maj 2025
Tid: Kl. 10-13
Sted: H-huset, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Om arrangementet
DøvBlinde Danmarks familienetværk inviterer alle familier med døvblinde børn samt forældre, der selv er døvblinde til en dag, hvor vi kombinerer afslapning, yoga og fællesskab. Uanset om du er nybegynder eller erfaren inden for yoga, er denne dag for alle – store som små – der ønsker at finde ro i kroppen og glæde i samværet.
Yogainstruktør, Bente Ramsing vil guide os gennem en afslappende yogasession med fokus på at finde indre ro og nærvær.
Hvad kan du forvente?
Yoga for alle: Stræk kroppen, mærk roen og find balance på måtten.
Børnevenlig aktivitet: Mens de voksne hygger sig og deler erfaringer, kan de mindste lege og tegne.
Socialt samvær: Nyd en let frokost og god tid til snak og hygge.
Praktisk info
Arrangementet er gratis. DøvBlinde Danmark dækker transportudgifter efter lav km-takst, og evt. broafgift dækkes for familier med døvblinde børn under 25 år.
Husk at tage tøj på, som du kan bevæge dig frit i.
Tilmelding
Du sikrer din plads ved at tilmelde dig via linket på hjemmesiden.
Vi glæder os til at dele denne oplevelse med jer og skabe en dag fyldt med nærvær, inspiration og fællesskab.
Med varme hilsner,
DøvBlinde Danmarks Familienetværk
Masser af arrangementer
DøvBlinde Danmark holder løbende kurser, temadage og udflugter for medlemmer. Der er noget for enhver smag - og der tages hensyn.