Gå til indhold

Kursus i totalkommunikation

DøvBlinde Danmark indbyder hermed til Kursus i totalkommunikation. Kurset er for dig der har brug for flere forskellige former for kommunikation i din dagligdag og gerne vil i gang med en eller flere nye kommunikationsformer.

Tid og sted


Dato: 25. - 27. juni 2025

Sted: Castberggård, Østerskovvej 1, Urlev, 8722 Hedensted

 

Om kurset 

På dette kursus får du en grundig introduktion til de kommunikationsformer, der ofte bruges af døvblinde. Totalkommunikation handler om at kombinere alle tilgængelige metoder som tale, tegn, mimik, berøring og hjælpemidler for at skabe den bedst mulige kommunikation for den enkelte. Dette kursus er for dig der er nybegynder i én eller flere af de nævnte kommunikationsformer, og som har behov for og mod på at bruge dem i din dagligdag. 

Der er plads til maksimalt 8 døvblinde på holdet, og det er nødvendigt at have en ledsager med. Ledsageren kan være en kontaktperson, en pårørende eller en god ven, som du ofte er sammen med i hverdagen.

Kommunikationsformer

• Taktile tegn, hvor man mærker tegn i hånden
• Tale med eller uden høreudstyr
• Punktskrift
• Skrivetolkning
• Skærmlæsning
• Støttetegn
• Haptiske signaler (signaler som mærkes på ryg/skulder)

Man skal sammen med sin ledsager deltage aktivt og afprøve de forskellige metoder, hvor en tolk også giver råd og vejledning til den enkelte. Kurset veksler mellem teori og praktiske øvelser, og vi vil også komme ind på grundlæggende tegn fra tegnsproget, synsbeskrivelse, ledsageteknikker mv.

Kursusledere: Sandie Roland Tvergaard og tolk Lise Lotte Thorkildsen.

 

Praktisk information

Medlemspris: 1.800 kr. Prisen dækker undervisning og forplejning.

Onsdag er der fællestransport fra Hedensted station kl. 11.45, og på afrejsedagen fredag er der efter frokost fællestransport kl. 12.45 til Hedensted station.

Transportudgifter: Dækkes efter billigste offentlige transport.

 

Tilmelding

Tilmeldingsfrist: Mandag 31. marts. Du får besked senest mandag 7. april om du er blevet optaget.

Tilmelding via knappen øverst på denne side eller kontakt sekretariatet på:
Tlf. 36 75 20 96
mail@dovblinde.dk

Har du spørgsmål, så skriv eller ring til Sandie på:
Mobil 30 11 30 71
sandieroland@gmail.com

Masser af arrangementer

DøvBlinde Danmark holder løbende kurser, temadage og udflugter for medlemmer. Der er noget for enhver smag - og der tages hensyn.