Gåtur gennem det nye og det gamle Sydhavnen

Tid og sted
Dato: 6. marts
Tid: Kl. 11-16
Mødested: Nelson Mandelas Allé 72, 2450 Kbh SV.
Om arrangementet
Vi mødes kl. 11 ud for Enghave Brygge metrostation på gadeplan i den ende, hvor elevatoren er (Exit Teglholmen). Adresse til flex: Nelson Mandelas Allé 72, 2450 Kbh SV.
Vi starter i det nye Sydhavnen og følger vandkanten langs nybyggeri, kanaler og parkanlæg, til vi når Aalborg Universitets Københavns-afdeling, hvor vi spiser vores madpakker. Vi krydser Sydhavnsgade, og med ét er alle bygningerne omkring hundrede år gamle. I det gamle Sydhavnen passerer vi skybrudssikringerne i Scandiagade, Haveforeningen Frederikshøj, Børnenes Dyremark og Karens Minde Kulturhus, hvor vi får kaffe eller te med brød i Café Karen.
Turen slutter ved Mozart Plads metrostation senest kl. 16.
Adresse til flex: Mozarts Kiosk, Mozarts Plads 3, 2450 Kbh SV.
Turen er på 5 km.
Pris: 30 kr.
DøvBlinde Danmark betaler for ledsagernes kaffe og dækker transport.
Tilmelding
Tilmelding senest mandagen før gåturen til Gerd på:
Tlf. 24 65 65 69
gerdnielsen@privat.dk
Giv besked, hvis du bliver forsinket.
Masser af arrangementer
DøvBlinde Danmark holder løbende kurser, temadage og udflugter for medlemmer. Der er noget for enhver smag - og der tages hensyn.